Svar på spørgsmål om kemi

Her kan du se spørgsmål og svar, der vedrører ”Tjek Kemien”-projektet og kandidatliste-stoffer.

 Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål, kan du sende os en mail

  • Hvad er kandidatlisten?

Kandidatlisten er en EU-liste over kemikalier, som anses for at være særlig problematiske, fordi de enten er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, skadelige for forplantningen, ændrer arveanlæg eller er særligt miljøskadelige.

Det er hensigten at brugen af stofferne på listen skal udfases over tid. Der er derfor allerede nu produkter, som ikke må indeholde visse kandidatliste stoffer. For eksempel:

  • Der regler for brugen af ftalater i legetøj
  • Fødevareemballage må ikke afgive kemiske stoffer i sundhedsskadelige mængder til maden
  • Visse blyforbindelser er forbudt i en række produkter og
  • Flammehæmmeren HBCDD er optaget på Stockholmkonventionen, som et stof, der skal udfases på globalt plan.

Kandidatlisten opdateres løbende med nye kemikalier, og der var 173 stoffer på listen per 12. januar 2017.

 

  • Hvilke stoffer er der tale om?

Blandt kandidatlistestofferne er bl.a. visse ftalater, bromerede flammehæmmere, perflourerede forbindelser mv.

 

  • Jeg har fået svar om, at der er kandidatliste-stoffer i mit produkt. Er det farligt?

Når en artikel indeholder kandidatlistestoffer, er det ikke ensbetydende med at det er farligt, men man kan som forbruger ønske at undgå stofferne på grund af deres uønskede egenskaber.Det er heller ikke sikkert, at produkter med kandidatlistestoffer udgør en risiko for din sikkerhed (hvis det gør, skal der oplyses om det), men blandt andet pga. stoffernes potentielle miljø- og sundhedseffekter, samt at videnskaben endnu ikke har et komplet overblik over, hvordan stofferne påvirker os og miljøet, når de kombineres med andre stoffer, ønsker myndighederne at udfase kandidatlistestofferne.

 

  • Jeg har fået svar om, at der er kandidatliste-stoffer i et produkt, jeg har købt for et stykke tid siden. Har jeg krav på at få det byttet eller få pengene retur?

Nej, så længe varen er lovlig kan den ikke returneres. Hvis produktet er uåbnet, så kan det dog være at forhandleren tager det retur.

 

  • Hvor forekommer stofferne?

Kandidatlistestofferne bruges bl.a. i alle mulige helt almindelige forbrugerprodukter som tøj, sko, elektronik, køkkengrej, legetøj, badeforhæng og møbler.

Eksempler på kandidatlistestoffer:

Ftalater - Flere ftalater er på kandidatlisten. Ftalater anvendes som blødgører til plast, og kan findes i en lang række forskellige blødgjorte plast-, gummi- og skummaterialer. Nogle ftalater er på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer.

Bromerede flammehæmmere - Enkelte bromerede flammehæmmere er på kandidatlisten. Bromerede flammehæmmere er kemikalier, der forhindrer brand i f.eks. TV, computere, køkkenmaskiner og bilinventar. Visse af stofferne ophobes i miljøet og mistænkes for at være årsag til fosterskader og kræft.

Følgende er eksempler på hvilke stoffer, der kan forekomme i den pågældende produktgruppe:

Tøj og tekstiler:
Nonylphenoletoxylater (NPE), PFOA, ftalater, flammehæmmere, bestemte farvestoffer, duftstoffer og tri-butyl-tin mv.

Træ, papir og pap:
Anthracen, Arsenforbindelser, Kromforbindelser, Borsyre og borater, som forekommer i træbeskyttelsesmidler, tri-butyl-tin, Kalium chromat og Kalium dichromat mv.

Plast:
Ftalater, flammehæmmere, bestemte farvestoffer og tri-butyl-tin mv.

Metal:
Arsen, Cobolt, Strontium og kromforbindelser mv.

Glas og keramik:
Diarsenic pentaoxid, Diarsenic trioxid, borsyre og borater, samt bestemte farvestoffer mv.

Elektronikprodukter:
Ftalater, flammehæmmere, bestemte farvestoffer og tri-butyl-tin mv.

Kilde: Miljøstyrelsen

 

  • Hvad er dine rettigheder som forbruger?

Som forbruger har du ret til at få oplyst indholdet af kandidatlistestoffer i artikler, hvis indholdet er over 0,1 vægtprocent i de enkelte dele af artiklen. Det fremgår af artikel 33 i REACH forordningen, (EU's kemikalielov), hvor det også er præciseret, at forbrugeren har ret til svar indenfor 45 dage. Samtidig skal der også, om nødvendigt, gives anvisninger om sikker brug. Det er sjældent, at en sådan anvisning vil medfølge, da alle produkter skal være sikre i forventet brug, og derfor er varer, der indeholder SVHC også normalt fuldt lovlige. Hvis der ikke er kandidatlistestoffer i artiklen, er der ikke et lovkrav om, at du skal have et svar.

Læs mere her

 

  • Hvorfor er stofferne ikke bare forbudt?

For at stoffer kan forbydes, kræves det, at der er en dokumenteret risiko. Det er der ikke for kandidatlistestofferne i mange artikler, men pga. stofferne uønskede egenskaber ønsker man at begrænse den samlede brug i EU. Alle stoffer på kandidatlisten er kandidater til at blive optaget på EUs godkendelsesordning, hvor kemikalierne kun må bruges efter særlig godkendelse til de anvendelser, der kan dokumenteres sikre.

Mange af kandidatlistestofferne er også reguleret i forskellige produkter, fx må blyforbindelser kun anvendes i få produkter, og visse kemiske stoffer til fremstilling af plastemballage til fødevarer skal risikovurderes af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) før brug. Der er også regler for ftalater i legetøj og flammehæmmeren HBCDD er optaget på Stockholmkonventionen til global udfasning.

 

  • Har jeg ret til svar på alle typer produkter?

Nej, reglen gælder for ”artikler” – dvs. produkter med en fast form, f.eks. møbler, tøj , elektronik. En artikel er ”En genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end dens kemiske sammensætning er bestemmende for dens funktion”. Man skal derfor se på, om det er formen, der bestemmer funktionen. Gør den det, er det nok en artikel. Ting, der er blevet givet en form, som f.eks. en kop eller en plasticstol, er ”artikler”. Maling, mange gør-det-selv produkter, pesticider, rengøringsmidler og kosmetik er derimod ikke ”artikler” ifølge REACH, Det er kemiske blandinger. Kosmetik skal være fuldt deklareret, så der er det muligt at se hvilke ingredienser, der er i produktet. For kemiske blandinger kan du ofte få oplysninger om indhold via deklaration eller sikkerhedsdatablad. Der er nemlig krav om delvis deklarering og der skal foreligge sikkerhedsdatablade for produkterne.

Informationspligten gælder heller ikke for lægemidler eller fødevarer, da de er omfattet af en anden lovgivning. For begge produktgrupper er der krav om fuld deklarering af ingredienser.

Det er dog muligt at spørge ind til emballagen for alle produkter.

 

  • Har jeg ret til en testrapport?

Nej, producenten er forpligtet til at oplyse, om der er kandidatlistestoffer i produktet. I visse tilfælde fremsender producenterne/forhandlerne dog testrapporter.

 

  • Hvorfor skal jeg spørge til kandidatlistestoffer?

Ved at spørge til kandidatlistestofferne hjælper du til med at sætte fokus på området, du får viden om kemikalierne i de varer, du køber, og du kan hjælpe andre forbrugere til at få enkel adgang til viden om disse stoffer for andre forbrugere.  Et svar kan altså på sigt hjælpe mange, både forbrugere og virksomheder. Din forespørgsel kan betyde, at den næste, der spørger, får svar med det samme. Som forbrugere hjælper vi således hinanden, så vi ikke altid skal vente op til 45 dage med at få et svar, fordi svaret allerede er lagret i en database ergo TJEK KEMIEN – fra 45 dage til 1 minut! Selvom der er et svar, så sender vi altid en ny mail afsted og sikrer os at forhandleren/producenten har mulighed for at komme med ny information, hvis de fx har ændret i produktets sammensætning.

Produkter må ikke udgøre en risiko for din sikkerhed, men hvis der er en bestemt måde produktet skal bruges på, for at undgå en risiko skal der gives anvisninger om sikker brug.

Myndighederne ønsker, at udfase kandidatlistestofferne, blandt andet pga. stoffernes potentielle miljø- og sundhedseffekter, samt at videnskaben endnu ikke har et komplet overblik over, hvordan stofferne påvirker os og miljøet, når de kombineres med andre stoffer.

 

  • Når jeg bruger app’en, hvor sendes min forespørgsel så hen?

Din forespørgsel sendes til stregkodeejeren, dvs leverandøren af artiklen. Det behøver ikke at være den danske leverandør. Det kan også være en leverandør i et andet EU-land eller udenfor EU. 

 

  •  Jeg får et svar: "Internt varenummer. Produktet indeholder ikke kandidatlistestoffer. For at få at vide om der er kandidatlistestoffer i skal du spørge forhandleren. Hvad betyder det?

Du har scannet et produkt, som har et internt varenummer, som app'en ikke kender. App'en er sat op, så der kun er to svarmuligheder: med eller uden kandidatlistestoffer. Der er ikke mulighed for ikke-svar. Disse interne varenumre forvirrer app'en, som svarer i begge felter, selvom det burde være blankt ved kandidatlistestofferne. Vi arbejder på højtryk på at fikse det. Svaret er at du er nødt til at tage fat i forhandleren for at få et svar.

 

  • Jeg har ikke fået svar. Hvad kan grunden være?:

Hvis du ikke får svar fra virksomheden, kan det skyldes, at der ikke er kandidatlistestoffer i artiklen i mængder over 0,1 % efter den beregningsmetode, som anvendes. Så er leverandøren i princippet ikke forpligtet til at svare. Det kan også skyldes, at stregkodeejeren befinder sig i et non-EU land, og derfor ikke forstår henvendelsen eller ikke ønsker at svare.

Det kan også være at du har scannet en fødevare, kosmetik/personlig plejeprodukter eller rengøringsmidler, og så er leverandøren ikke forpligtet til at svare om der er kandidatlistestoffer i produktet. Dog skal de fortælle, hvis der er kandidatlistestoffer i emballagen.

Hvis du ikke får svar, så er du velkommen til at kontakte Claus Jørgensen i Forbrugerrådet Tænk.

 

  • Hvad er ”Tjek Kemien”

Læs mere under ”Om Tjek Kemien